Leonora Christine

Læs et uddrag fra romanen Leonora Christine HER.

Leonora Christine (1621-1698) er Christian den Fjerdes datter. Smuk, begavet, elegant og selvbevidst. Og opvokset i et mildt sagt dysfunktionelt hjem. Hendes mor, Kirsten Munk, hadede sine egne børn. Hendes far, Christian den Fjerde, elskede børn, men havde ikke tid til dem.

Leonora lærer hurtigt at skaffe sig en slags kærlighed gennem at præstere. Og hun får udleveret et menneske, som synes at elske hende: den fattige adelsmand Corfitz Ulfeldt. Selv er hun kun et barn, men i stand til at kaste al sin kærlighed i armene på denne fremmede.

Sammen med ham bliver hun politiker: videbegærlig, interesseret i andre lande, i kunst og mode og mad. Hun ser sig selv som den motor, der skal bringe Danmark ind i Europa. Men så er der jo lige Corfitz. Da han intet ejer, går han i gang med at svindle sig til rigdom. Da det opdages, begynder deres flugt, med masser af børn og sammenrullede nederlandske malerier, gennem Europa, gennem krigen mod Danmark, gennem fangenskab, rettergang og flugt gennem hemmelige kældre, ned ad Hammershus tårn, over havemure …

Hun svigter aldrig Corfitz, men ved at han er psykisk syg, og at det altid går galt, når han får lov at agere på egen hånd. Så det er med en vis lettelse, hun forlader ham og børnene for at hente en formue, han mener at have til gode hos den nye engelske konge. I stedet havner hun i fangenskab i Blåtårn i næsten 22 år.

Her forvandles hun gennem venskab og fjendskab med de kvinder, som dumper ned på samfundets absolutte bund, og skal være hendes selskab. De udvikler hende, og hun knytter uventede venskaber og når frem til en ny erkendelse. Hun har nok været landets første politiker, men en elendig politiker!

Og så er der jo lige de 11 børn. To af dem dukker op i hendes liv efter frigivelsen. Datteren, hvis liv blev deformeret af forældrenes politiske beslutninger. Og sønnen, den smukke Leo, Løveungen, der får det hele. Feltmarskal, vicekonge – og gift ind i den øverste del af det østrigske aristokrati. Men selv han vil ikke vide af hendes skildring af fangenskabet, hendes ’Jammers Minde’.

»Skildringen af Corfitz Ulfeldt gennem den 15 år yngre hustru er mesterlig.«

– Ulrik Langen, Weekendavisen

»Forpligtelsen over for både Historien (med stort H) og den fri fantasi går hånd i hånd i Leonora Christine. Den melange behersker Helleberg til fingerspidserne. Vi gør atter reverens.«

– Ulrik Langen, Weekendavisen

»Den danske kongedatter Leonora Christina Ulfeldt tilbragte 22 år i fængsel i Blåtårn – og Maria Helleberg har tegnet et mageløst portræt af denne arketypiske historiske kvinde.«

– Marianne D. Cornett, Nordjyske Stiftstidende

»[…] Maria Helleberg demonstrerer atter engang sit talent som formidler af et stykke Danmarkshistorie. Det er gjort underholdende og oplysende.«

**** – Henrik Tjalve, Frederiksborg Amts Avis

»Maria Helleberg bevarer suverænt det store overblik i sin maleriske, detaljerige og sansemættede fortælling om Leonora Christine.«

**** ­-  Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Maria Helleberg er en af vores allermest produktive forfatterinder. Hendes genre er den historiske roman, og Helleberg interesserer sig især for de kvinder, der har haft betydning for eller en finger med i spillet omkring magten i Danmark.
       Leonora Christine beskriver hendes liv, hendes fald fra de højeste tinder, og den måde, hun skabte sig et liv i afsondrethed på, er en af de helt store fortællinger i Danmarkshistorien, og det er den, Helleberg nu har kastet sig over. Det er en vanvittigt god historie, og Helleberg kan i dén grad sit kram – læg dertil, at jeg er erklæret fan af sus i skørterne, stærke kvinder og historie, og så er jeg naturligvis solgt.
Sproget er som altid godt, historien fænger – også selv om vi lærer i folkeskolen, hvordan den slutter – og så igen: For at skrive på baggrund af en så velkendt historie må der måske gerne være plads til lidt mere spekuleren og fri leg.«

**** – Julia Lahme, Femina