Kamma

Maria Helleberg har gennem hele sit forfatterskab insisteret på at give stemme til kvinderne i sine historiske romaner. Denne gang er det Kamma Rahbek, der fylder siderne med liv i Hellebergs nye roman Kamma – sammen med karismatiske guldalder-skikkelser som Adam Oehlenschläger, Thomasine Gyllembourg, P.A. Heiberg og Johan Ludvig Heiberg.

Ganske ung, videbegærlig og rastløs, vælger Kamma selv sin ægtemand, Knud Lyne Rahbek. I tilgift får hun et liv på randen af fallit, men også et liv fuld af kærlighed, litteratur, teater og en have fyldt med sjældne blomster.

I modsætning til Kamma må søsteren Christiane kæmpe for kærligheden, da hun forelsker sig stormende i den smukke og rasende talentfulde Adam Oehlenschläger, der drømmer om storhed, karriere og anerkendelse. Da Adam rejser til Europa for at udvikle sine talenter, efterlades Christiane på ubestemt tid, plaget af afsavn og uvished.

P.A. Heibergs kamp for ytringsfriheden og hans konflikt med loven, vender op og ned på Kamma og Knuds tilværelse i Bakkehuset. P.A. Heiberg udvises af Danmark og mens Heibergs hustru Thomasine udlever sine drømme om et lykkeligt kvindeliv og en forfatterkarriere, overlades deres søn, Johan Ludvig, kaldet Vidunderligheden, i Knud og Kammas varetægt. En ordning, der fra starten viser sig at være meget problematisk.

Køb bogen HER.

Uddrag fra bogen

Læs et uddrag fra romanen Kamma HER.

Om Kamma Rahbek

I Kamma Hegers (1775-1829) hjem boede moderen på ”loftet” og kom kun undtagelsesvis ned til familien. I perioder havde hun det udmærket, til andre tider var hun syg. Vi kan kun gisne om, at hun var psykisk syg og vekslede mellem gode og dårlige dage. Kamma blev opdraget af sin far, ikke til kvindearbejde, men til botanik, lyrik, astronomi.

Hun udvalgte den mest spændende mand i Danmark til ægtemand, kritikeren og dramatikeren Knud Lyne Rahbek. Godt nok var han meget ældre end hun, men den eneste i hvis selskab hun aldrig ville komme til at kede sig. Sammen skabte de Guldalderens mest fascinerende hjem – og kunstneriske samarbejde. Hun læste og forstod, kommenterede og drillede, mens han forsøgte at tjene penge.

Kamma fik betydning gennem andre, men efterlod sig intet ”værk”, ud over sprudlende breve, sælsomme hjemmelavede æsker og mindet om en unik personlighed. Hun fik ingen børn, men satte en hel generation i gang med at skrive deres hovedværker.

Pressen skrev

»En fin og følsom skildring af dansk guldalders Kamma, der, skønt hun intet efterlod sig, lyser i kredsen af tidens berømtheder.«

***** – Anne Chaplin Hansen, Jyllands-Posten

»Selvfølgelig skal Maria Helleberg som vores fremmeste historiske romanforfatter i almindelighed og guldalderromanforfatter i særdeleshed skrive en roman om Kamma Rahbek … og selvfølgelig har hun skrevet en glimrende, med mellemrum decideret glitrende roman om Kamma Rahbek.«

– Lars Bukdahl, Weekendavisen

»Maria Helleberg har tegnet et stærkt kvindeportræt af en usentimental og praktisk kvinde i kunstens verden.«

**** – Lene Alsing, Jyske Vestkysten

»Den sætter gevaldig kulør på en guldaldertid, hvor ydre tab blev opvejet af indre storhed.«

**** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende

»Hellebergs mestergreb er, at hun i et fængende og tidløst sprog skildrer Kammas livshistorie.«

**** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

»Bakkehusets Kamma i et helstøbt portræt … Med mere end 20 historiske romaner bag sig har Maria Helleberg opøvet en sikker evne til at variere stil og udtryksform i forhold til sin hovedperson.«

– Vibeke Blaksten, Kristeligt Dagblad

»Hun burde skrive sine erindringer. Hun burde skrive, hvordan det var at leve som kvinde. Det nåede Kamma Rahbek desværre ikke, men gennem Maria Hellebergs levende portræt er hun kommet til sin ret.«

**** – Maria Groes Eldh, Dagbladenes Bureau

**** – Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende